Paying attention to God

I was reading my bible yesterday and then it just hit me. How much do I pay attention to God or am I learning to pay attention to God in my life?

I was reading from Exodus 3:1-6 where Moses was shepherding, and he came to the mountain Horeb. An angel of God appeared to him in flames of fire blazing out in a bush. Moses look but was amazed that it didn't burn up.

You know, Moses was confused. Like saying "Hey, what is going on here? I cannot believe this. It is amazing. Why doesn't the bush not burn up?"

Then God spoke to Moses saying that he shouldn't come any closer, because it is a holy ground he was standing on.. So God said to Moses. "Take your sandals of".

God said to Moses "Do no worry. I am the God of your father: The God of Abraham, The God of Isaac, the God of Jacob".

At that moment Moses hid his face, afraid of looking at God.


We have so much to do in our daily life. We have our work, our family, our morgage that need to be paid, and we also have to take care of our ministry in church.
When we are so stressed, we forget to notice God in our life. And when we are in hard times it is sometimes the last things we do - to turn our attention to God.
Are you learning to pay atttention to God daily in your life? Can you mention a couple things that God have done for you in the last week?

Moses heard from God when he paid attention to Him. We often encounter God when we pay attention to what is going on around us. By paying attention to those aspects of our life that we often neglect: it could be people, situations, quiet moments, creation, and so on... Look for God waiting to interact with you.

I wonder if churches do to people what zoos do to animals?

Are we producing producing Christians that are tame, were we put them in a cage behind a plexiglas, and makes them looking out of the window to the real world?
It is too safe. It is too tame. It is too predictable. I have to say "Christians in cage??" No thanks, and then why am I then acting like that? When I look back of the 18 years of my life in my church, with up's and down's, why don't there happens more in my life. Why doesn't people get saved and being followers of Christ? Why am I not willing to take risks?

I just wonder if churches do to people what zoos do to animals?

I love my church, and I love doing ministry in the church too. Often we take people out of their world, were they life and act, and we try to tame them in the name of Christ. We try to remove the danger. We try to remove the struggle. And we end up with a tame Christian.

I have made a decision not to be a boring follower of Christ. I want to live a life where risks are normal for my spiritual growth with Christ.

Don't you want to be like that?

Why is coaching so popular?

How is it that coaching is so popular?

Today we live in a society that is unusual. I believe, we live in a world where we are the most actively learning generation, but also in the most resistiant towards learning.

It is funny because learning is on the first hand a painful and risky activity we get into. This is painful because you have to give up on some areas in you life, and it is also risky because it is away into the unknown field, and you don't know in advance what the new situation will be like once you have finished the activity of learning.
(Haaden, Erik de (2008), Relational Coaching, John Wiley & Sons, Ltd.)

Therefore I believe coaching is popular because people go into a coaching relationship first with a purpose to find a solution, but this solution might end another place than they expected, and this is the way it creates growth. Being scared of the unknown fields that they move into, to a place where there is much more growth and worth and value.

Just some inspiraion from some reading I have been doing lately.

Living a life that's worth telling stories about

Lately I have been thinking of what am I living my life in a way worth telling stories about?

Are we really living our life in such away, where we are willing to take risks that changes the way we see life? Were do things that nobody dare to do, ad it's worth to look back on later in our life. Stories where we see God have done some amazing things through?

I believe everybody in some way is a leader. And as a leader we live our life with a purpose. Everyone is a leader, it just depends on how we are prepared or capable of living like one. How can we expect to inspire others to find theirs? Everyone has a purpose, our challenge is becoming aware of it.

I want to have a purpose where I dare to take risk and do crazy things and look at what God have done, instead of waiting 20 years from now, and look back and say why didn't I do it?? Why didn't I dare to jump out and try it out?

Are you living our life to the fullest? Are you living a life where you dare to jump of the cliff and just know that God is in full control of your life?

Hvad er coaching?

Coaching er en særlig måde at føre en samtale på, hvor fokuspersonen forpligtiger sig til en dialog omkring en defineret problemstilling og et mål. Coachens hovedopgave er at gå på opdagelse i fokuspersonens forestillinger om vejen til målet.

Coaching er en målrettet og bevidstgørende dialog og tillige en motiverende arbejdsform, hvor det drejer sig om at udvikle personens/gruppens faglige og personlige potentiale ud fra egne forudsætninger.

Coaching praktiseres som individuel- eller gruppe/teamcoaching.

Individuel/personlig coaching er en mulighed for mennesker der ønsker at styrke det personlige lederskab, udvikle sig professionelt fx som leder, medarbejder eller selvstændig, ved at skabe bevidsthed om uudnyttede ressourcer og potentialer.

Gruppe/teamcoaching er en mulighed for teams der ønsker, at finde det bedste frem i sig selv, at styrke samarbejdet og derved lykkes med de opgaver man har påtaget sig.

Coachens fornemste opgave er at få skabt bevidsthed, fokus, og ansvar i den coachede.

Nye udfordringer i samfundet, på jobbet og i fritiden kræver nye måder at lære og udvikle sig på. I idrættens verden har man med succes de sidste 25 år anvendt coaching til forbedring af allerede fremragende præstationer.

Coachen udviklede sig fra at være eksperten, der påpegede fejl og gav instrukser, til en kærlig støtte der med menneskelig, psykologisk og professionel indsigt kunne inspirere, provokere, opmuntre og støtte den enkelte sportsudøvers særlige og unikke talent.

Gennem de senere år har det vist sig, at coaching er meget velegnet som metode til at skabe bevidsthed, kompetenceudvikling og læring, og anvendes i stadig større udstrækning i mange brancher, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Coaching er velegnet til

* at fremme læring og kompetenceudvikling
* at skabe bevidsthed
* at styrke og udvikle teamsamarbejde
* at effektivisere teamsamarbejde
* at styrke det personlige lederskab
* at fremme effekten af strategisk planlægning
* at afklare bevidsthed og parathed i forbindelse med delegering af ansvar og kompetence
* at bidrage til planlægning af karriere
* at afklare fordele og ulemper ved forandringer
* at fremme personlig udvikling

Når vi blogger om vores tro!

I det svenske dagblad Dagen der prøver 3 personer - En præst, en pastor og en fortrinsvis nyfrelst at blogge om deres oplevelser med omkring påsken. For nogle af dem, er det ganske nyt at blogge, og skrive om deres tro på nettet.

Når jeg ser sådan et initiativ, så ser jeg mangel på samme i Danmark. Der er mange bloggere, der er mange teologer, men der er ingen kombinere disse. Vi ser ikke mange teologer, der tør at skrive deres tanker ned i det digitale media, og benytte dette til at nedbringe barrierer mellem kirken og samfund.

Vi har brug for teologer, der tør være ærlige, og politiske ukorrekte, og ikke være bange for at skrive hvad de vil. Vi kan ikke starte en blogging revolution hvis vi ikke indrager andre. Derfor er det utroligt vigtigt at indholdet kan kommenteres og diskuteres. Hjertet i den bloggende kirke burde være en passioneret drøm efter mennesker, der betyder noget for Gud.

Blogging er en ekstraordinær måde til at starte samtaler på, nå ud til andre mennesker, og udvikle og opbygge ny fællesskaber og grupper. Gevinsterne i blogging er kirkerne vil opfattes som mere åbne, autentiske, gennemsigtige og troværdige. Når kirken lader sine weblog-brugere blive medproducenter i den eksterne kommunikation, stiger troværdigheden.

Lad os komme igang med skabe nogle diskutioner og debatter på blogsfære på internettet omkring vores tro og kirker.

Interview med Leif Petterson omkring det at leve i den profetiske tjeneste.

Da jeg i forbindelse med mit bibelskole ophold skal lave nogle podcast for skolen, har jeg valgt at lave et interview Leif Petterson omkring det at leve i den profetiske tjeneste. Denne podcast er specielt designet til skolen nye hjemmeside i marts måned, og derfor har jeg valgt at bringe en afskrift af interviewet i tekst form. Du er velkommen til at høre interviewet på http://www.mariager-hojskole.dk, så snart den nye site er komme op og køre.

En kort introduktion af Leif Petterson.

Leif i dag har du undervist omkring Gud kraft eller at bevæge sig i det profetiske. Hvilket også bæger præg af, at dig som person, lader sig meget lede af Helligånden og af det profetiske.

Hovedparten af kirkerne i dag forud planlægger møderne og giver ikke plads til Helligåndens inpulsivitet under møderne.

Tør vi som kirke lade Helligånden bryde de faste rammer?

Det er jo meget forskelligt fra kirke til kirke. Men for det første tror jeg på, at det profetiske det ikke er i modsætning til struktur og til planlægge et møde for eksempel. At man i en struktur og i et mødeprogram sagtens kan planlægge spontaniteten og se at Helligånden er med i de ting der er planlagt. Når det er sagt så tror jeg også på at vi godt kan give mere plads mange steder til det spontane liv, også til at man ligesom kan træde ud i det overnaturlige for eksempel helbredelse og sådanne ting, hvor er det kun helbredelse prædikanterne som helbreder de syge i kirkerne? ikke også… hvorfor er det kun de store profeter eller åndelige skikkelser som træder ud i sådan nogle ting der. Der tror jeg den enkelte troende egentlig i kirken skal være med til også bidrage til vi får sådan et karismatisk miljø, hvor de forskellige åndelige gaver også er i funktion.

Vi skal altså have en tilgang praktisk teologi omkring det profetiske?

Ja vi skal sådan set praktisere det, og tro på at Gud taler og Gud vil helbrede og Gud vil gøre mirakler, og vi skal gøre det på en naturlig måde. På en enkelt måde og ikke blæse det op følelsesmæssigt eller unaturligt. Jeg tror på en dansk og kontektualiseret måde, og der kan vi praktisere det, som bibelen kalder for åndelige gaver.

Har du oplevet at Helligånden har talt til dig under møderne, eller har afbrudt din planlægning?

Det synes jeg tit jeg oplever, at Helligånden gør. Da jeg nu er både lærer og underviser og så har jeg et eller andet profetisk i mit liv, og det sjove er, at lærer siden af mig, den vil gerne være lidt mere struktureret, og jeg vil gerne tale ud fra punkt 1-10 og lave en ordenlig exegise af bibelen osv. Jeg oplever også at når jeg ligesom har afleveret det som jeg har planlagt / forberedt mig til at skulle give, så kommer der også noget spontant. Det giver jeg nogle gange før min prædiken, eller efter min prædiken, så jeg prøver ligesom også både bruge visdom kan man sige, og det planlagte men også give plads til at Gud han spontant taler.

Kan du definere det at være profetisk?

Jeg tror at det ganske enkelt betyder at man er fyldt af Helligånden og at man lader sig lede af Helligånden. Lever det nye liv i Gud rige, og det tror jeg at alle kristne kan kalde sig profetiske kristne.

Hvordan er det at vandre i Ånden, og ud fra hvilken måde handler du ud fra det i din hverdag?

At vandre i Ånden. Det vil sige at vi ikke bare taler om Ånden og vi ikke bare ligesom lever uforpligtet det her åndelige liv, men at vi kommitter os til Gud og til hinanden og kommitter os til at leve med en kristen karakter og Åndens frugt og lade det komme igennem os. Guds kærlighed og så lade Åndens gaver komme til udtryk i vores liv. Det tror jeg vidst det betyder at vandre i Ånden.

Hvilke farer er der at arbejde i det profetiske? For eksempel, når jeg taler i ånden, er det mine egne ord eller det Gud der taler igennem mig?

Jeg tror på den eneste skal man være opmærksom på ikke og presse noget igennem som ikke er Gud og ikke prøve at skabe en atmosfære eller prøve at piske nogen følelser op. Vær påpasselig med det. På den anden side tror jeg man skal være meget frimod som kristen, og så tro på Gud taler og Gud bruger os og bare følge det stille rolige tilskyndelser som man får. Det kan være et skriftsted eller en en stille rolig fornemmelse. Der er det simpelhen bare min erfaring at Gud er med i det, selv i de meget små tilskyndelser, så kan jeg til nogle gange blive overrasket over hvordan at Gud kan bruge det ind i et andet menneskes liv til at skabe en stor forandring.

Hvad har været den største oplevelse du har lært af at være i det profetiske?

Det er et svært spørgsmål, men jeg bliver nok tit overrasket over hvor meget Gud han er med når vi også bevæger os ud i de ting der. Fordi jeg er først og fremmest er lærer og derfor er det mest naturligt for mig, det er at læse og studere, og aflevere en undervisning og leve i det, som selvfølgelig også er en måde at være profetisk på men også er på et menneskeligt plan. Når vi går ind i det profetiske så handler det om ligesom at give slip og turde træde ud på bøglerne, og der overrasker det mig gang på gang Gud er også er der ude. Så det er nok jeg har lært omkring det profetiske.

Hvordan tror du vi som kristne kan hæve den profetiske dimension i danmark?

Hvordan vi kan hæve den profetiske dimension?

Vi ser ikke så mange profeter og profestiske gaver, og hvordan kan vi som ledere her på skolen eller kristne generelt i danmark være med til at hæve det?

Jamen, jeg tror for det første vi skal lade være med at gøre det profetiske så åndeligt som det nogle gange er blevet gjort, hvor vi står og siger: “så siger Herren”, eller hvor vi bruger et andet sprog end vi bruger til daglig, og vi skal holde op med at være underlige og mystiske når vi er profetiske. Jeg tror vi skal gøre det mere hverdags relalteret og tro at når vi søger det profetiske, og søger et profetisk ord fra Gud til nogle andre mennesker, eller når vi søger Guds vilje ind i en situation så kommer Gud og taler og vil virke. Så på den måde så tror jeg at hvis vi stræber mere efter det, som den enkelte kristenes hverdag så vil vi også opleve at Gud taler og er med.

Bør vi som kirke være mere karismatiske eller bør vi holde os til det strukturede / bestemt litugi?

Jeg tror, som sagt at Gud er i det hele, både i det strukturede og den her meget litugiske gudstjeneste og fastlagte litugi og Gud er også i det spontane. Begge dele har sine ekstremer, og skal have en balance og så er der brug for forskellige typer af kirker. Nogle mennesker de har brug for også at have et mere fastlagt Gudstjeneste, mens andre de trives bedre med lidt mere spontant og fleksibelt. Der tror jeg vigtigt med forskellig typer kirker som praktiserer det profetiske på forskellige måder.

Kunne du se dig selv om den nye Anders Ova eller som Tonny Jakobsen?

Ingen af delene nej, fordi at jeg efter 36 år levetid, snart 37, kommer frem til, at jeg skal bare være mig selv. Jeg beundrer både Anders Ova for hans profetiske lægning og hans åndelige visdom. Jeg beundrer også Tonny Jakobsen for hans læregerning og evnen til at udlægge skriften. Begge personer har beriget mit liv personligt rigtigt meget, og jeg har spejlet mig rigtig meget i dem begge 2, men jeg har bare tænkt mig at være Leif Petterson.

Mit interview slutter så her.

Jeg håber at ovenstående interview har været til inspiration for mange, og at Leif kan være til inspiration for mange i fremtiden. Leif Petterson stopper som lærer på Mariager Højskole i løbet af skoleåret 2008-2009, hvor efter han skal være præst i Pinsekirken i Kolding.

Spørgsmål til debat her på siden, og føl endelig velkommen til at kommere teksten.

Hvordan har du oplevet at vandre i den profetiske tjeneste?

Har du oplevet noget hvor du er blevet overrasket over at Gud har talt igennem dig, når lod den profetiske tjeneste virker i dit liv?

Hvordan tror du, at vi som kristne kan hæve den profetiske dimension i Danmark?

Reflektion fra kursus i Ungdomsarbejde

Vi var en gruppe fra skolen der deltog på SALTs “efteruddannelse” forløb i Ungdomsarbejde.
Det var en rigtig god og ikke mindst inspirerende dag, hvor jeg tror at vores horizont er blevet flyttet hos os allesammen.

På turen hjem i bussen fik jeg lige tid til at reflektere over dagens indhold, og det er bl.a. det jeg godt kunne tænke mig at høre jeres vinkel. Håber at det er okay, og at I er villige til at give lidt feedback på det.

Okay, lad mig kort forklare hvad har svært med at forstå.

Stephen Sandoval startede med at introducere os til at studere vores rødder i det hebraiske, og ud fra denne kontekst må vi prøve at forstå hvordan vi skal relatere til verden omkring os.
For at forstå for hvad der foregik på Jesu tid, så måtte Jesus også være Rabiner, og han kendte alle skrifterne osv.. Jesus tog sig af de der ikke blev kaldet til at være rabinere - de udstødte. Derfor ser vi han kaldte apostlene ud af ingenting..

Så hvis Jesus var rabiner og kendte til Torah, så må vi samtidig også læne os op af hvad Talmud siger, omkring ungdomsarbejde.. Hvordan de unge bliver trænet fra de er 6-10 år og opefter indtil de er 30. Derefter kan de blive udvalgt til at blive rabinere..

Så Stephen anbefalede os til at læse mere i bogen “everymans talmud”, som der en introduktion til Tarah for at læse mere om Jødedommen. Vi skulle finde mere ud af hvordan torah blev undervist i jødedommen og så tage det med ind i nutid.
Referencerne ender med Velvet Elvis med Rob Bell og hans kirke Marshill. Jer der har læst Velvet Elvis vil sikkert kunne fange nogle af disse ting derfra.

Når jeg sad i bussen kom jeg i tanke om en anden ting.
Christiantoday eller var det christianyty today har lavet et intereview med Rob Bell, hvor Rob fortæller at i sin kirke startede han med at prædike fra 4 mosebog i stedet fra bjergprædiken. Han mener at det er det samme der bliver undervist i. - The Subversive Art - Drawing from the prophets, the rabbis, and Jesus to confront the culture. - http://ctlibrary.com/le/2004/spring/1.24.html

På en eller anden måde begynder min hjerne og sætte informationerne i system, og på en måde ser et mønster i at han primært underviser fra Talmud - Jødedømmen og ikke i kristendommen. Stephen Sandoval prøver at vise vores forskelle mellem læringsmetoder fra græsk vs hebraisk..

Jeg lister lige forskellene mellem græsk og hebraisk læringmetoder.
Difference of Learning (Greek vs Hebrew)
Greek Hebrew
Think in Numbers Think in Pictures
Comprehend Practice
Individualistic Community
Frustration Wonder
Compartmentalized Holistic

We have to understand the Hebrew why of learning when we are reading the bible. We are educated in the Greek way, and that something frustrate us as Christian to read and understand the bible. We have to know our roots. It will form our life..

Stephen siger vi skal forstå vores rødder på en hebraiske metode, og ikke den græske metode.. Derfor er Talmud mere værd da det gamle testamente er skrevet orginalt på hebraisk, og det NT er skrevet på græsk. Det vil sige at vi skal til at undervise “kristne” i jødedommen og ikke i kristendommen udfra det NT.. De vil sætte det NT af sin betydning, og leve ud efter det GT..

Jeg troede at Jesus kom for at opfylde loven, og vi skulle leve det nye liv efter den nye pagt, og ikke efter den gamle pagt i det GT, eller har jeg forstået det forkert???

En anden detalje som blev nævnt er forskellem mellem kristne vs ikke-kristne. Er det op til os at sige hvornår du har kristen eller ikke-kristen?? I det NT siger der at hvis du med din mund bekender at Jesus er Herre….. - Det giver mig ingen mening. Jeg er enig med jeg ikke skal dømme nogen er kristen eller ej, men på den anden siden står det klart i det NT, at hvad der skal til for at tro og være en del af hans rige…

Lidt forvirrende synes jeg, og måske også lidt frustrende. Ikke fordi det rykker noget ved min tro på nogen som helst måde, men det er klar for mig at vi da ikke “konverteres” til jøder, da evangeliet heltklart også er for os hedninge…

Håber det er til at forstå hvad jeg skriver, og samtig at I har lyst til at give mig feedback på dette.

Hvad er coaching?

Hvad er coaching? Coaching er… tja, det kan være noget helt forskelligt afhængigt af hvem du egentlig lige spørger. Det kan gøre én stærkere og mere kompetent til at kunne tage riscisi, skabe en kick-start af en karriere, være med til at klargøre og hjælp os til at opnå vore mål, eller simpelthen forbedre vores fællesskab til andre, både personlig såvel som professionelt.

Hvad mener du coaching er?

Alle burde studere myrer.

De har en imponerende filosofi, som der opdelt i fire dele.

Jeg fandt lige denne historie på nettet, og ønsker at berige dig med denne historie.

Første del siger: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

Anden del siger: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren.

En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

Tredje del af myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

Sidste del af filosofien siger: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette “alt hvad den kan”.

Sikken en filosofi disse dyr har!

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

Kilde: http://www.faasuccessomsaelger.dk/artikler.asp?vis=artikel&id=76

Generelle ord, når vi taler om forhindringer

Jeg har støt på rigtig mange bruger forskellige sætninger som: “Jeg har dårlige undskyldninger”, og “Jeg har for mange problemer”, og “Der er ting jeg ikke har fået løst”.

Disse udtryk er tegn på at personen, der bliver coachet ikke er specifik nok.

Hvad er der med de generelle ord?

Det er når der er et generelt ord, som ikke er beskrivende nok, så stille jeg spørgsmål ind til disse genellere ord, for at blive mere specifik omkring det ord.

Hvordan?

Teknikken bruges kun når det er nødvendigt at fastlægge den negative konsekvens. Det jeg gør er at jeg spørger ind ved følgende sætninger:

* “Hvad mener du ___(ikke-beskrivende/abstrakt begreb)?”
* “Hvordan er ____ en forhindring?”
* “Hvordan forhindrer ____ dig fra at opnå ____ (dit mål)?”
* “Hvilke _____?”

Her får du lige nogle eksempler på hvor det er nødvendigt at fastlægge den negative konsekvens:
Hvis klientens udfordring er: Spørger coachen:
Jeg har dårlige undskyldninger! “Hvilke undskyldninger?”
Jeg har udfordringer! “Hvilke udfordringer?”
Der er ting, jeg ikke har løst. “Hvilke ting?”
Jeg har problemer “Hvilke problemer, specifikt?”
Jeg mangler ressourcer. “Hvilke ressourcer, specifikt?”
Mine børn/chef/job/elsker… “Hvordan er dine børn en forhindring?”

Føl frygten og gør det nu alligevel

5 sætninger til at coache dig selv igennem frygten for at gør noget.Sig disse sætninger mindst en gang om dagen, og du vil finde frimodighed og mod i dig selv.

1. Frygten vil aldrig forsvinde, så længe jeg forsætter med at udvikle mig.
2. Den eneste måde hvorpå man kan slippe af med frygten for at gøre noget, er ved at gå ud og gøre det.
3. Den eneste måde at få det bedre med mig selv på er ved at gå ud… og gøre det.
4. Det er ikke kun mig der kommer til at opleve frygt, hver gang jeg er i ukendt territorium, det gør alle andre også.
5. At kæmpe sig igennem frygt er mindre skræmmende end at leve med den underliggende frygt der kommer af en følelse af at være hjælpeløs.

God fornøjelse.